Hvem kan få hjælp i ROBUS

At have en spiseforstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop, vægt, motion eller sundhed fylder så meget, at det er svært at finde overskud i hverdagen.

Hvis man bruger en stor del af sin energi på at bekymre sig om sin vægt, tælle kalorier, planlægge måltider og/eller have regler for sin spisning, er man i øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse – uanset ens vægtmæssige udgangspunkt.

Spiseforstyrrelsens selvvedligeholdende cirkel

Mange vil gerne af med alle deres tanker om mad, krop og/eller vægt samtidig med, at de fastholder et kontrolleret spisemønster. Men det er umuligt.

For når man begrænser og kontrollerer sin spisning, bliver man fastholdt i at tænke meget på mad, krop og vægt. Når man bruger sin energi på at overholde regler for spisning, begrænse mængden af mad, veje sig og tjekke sin krop, bliver tankerne også centreret om dette.

Og når kroppen ikke får den nødvendige næring, vil man konstant føle trang til at spise. Det kræver konstante anstrengelser at modstå trangen, og det fastholder tankerne omkring spisningen. Omvendt vil tankerne om mad, krop og vægt hele tiden give trang til at begrænse og kontrollere spisningen.

Det bliver en ond cirkel, som man har brug for hjælp til at bryde.

Tegn på en spiseforstyrrelse

Vi ved, at det er afgørende, at der sættes hurtigt ind med hjælp, når det spiseforstyrrede system er begyndt at gå i gang. Det er vigtigt at holde særligt øje med tegn såsom:

• Har tanker om mad og spisning kørende i hovedet en stor del af dagen.
• Holder styr på, hvor meget mad man indtager.
• Har bekymringer om at skulle spise sammen med andre.
• Tænker at den ”perfekte” krop er vejen til venner og kærlighed: ”Hvis jeg er tynd, kan andre bedre lide mig”.
• Tænker at den ”perfekte” krop er vejen til et godt liv: ”Hvis jeg taber mig, får jeg det bedre, og så kan jeg bedre lave de ting, jeg gerne vil”.
• Springer måltider over.
• Har regler for madvarer, man ikke må spise.
• Tjekker sin krop ved at mærke på kroppen eller prøve, hvor stramt tøjet sidder.
• Har regler for, hvor meget man skal motionere.
• Oplever det svært at afvige fra faste motionsvaner.
• Føler trang til at være i bevægelse hele tiden.
• Store mængder mad spises på meget kort tid, med en følelse af kontroltab. Bemærk, at børn ofte ikke har samme adgang til mad som voksne, og der kan være tale om en mindre mængde mad - her er følelsen af kontroltab central. 
• Spiser i skjul, gemmer slikpapir.
• Snakker mere, eller anderledes, om mad end tidligere.

Selvskade er når en person bevidst påfører sig selv smerte – fx ved at brænde, ridse, slå eller skære sig selv.

Det er ofte svært for omgivelserne at forstå selvskade, og for den der selvskader, er det ofte forbundet med skam og tabu. De fleste, der selvskader, bruger det som en måde at overdøve svære følelser og overvældende tanker på. Til tider kan det også være en måde at kommunikere til omgivelserne om, at man har det svært eller en måde at straffe sig selv på.

Selvskade som en måde at håndtere følelser på

De fleste, der selvskader flere gange, oplever at ”det virker”. De får en kortvarig pause fra det, der ellers er svært. Man kan sige, at dem der selvskader, faktisk gør det for at få det bedre – at det er en overlevelsesstrategi.

Men effekten er kortvarig, og mange oplever sig efterfølgende skamfulde og gør, hvad de kan for at skjule det for andre.
Derfor er den hjælp man oftest har brug for, hvis man selvskader, en hjælp der fokuserer på at lære egne følelser at kende og finde alternative måder at håndtere svære følelser og tanker på – eller måske nærmere at finde på måder at leve med de svære følelser og tanker, som livet bringer. På den måde er det en hjælp, der både afhjælper selvskaden, men samtidigt lærer én nogle værdifulde færdigheder til resten af livet.

Det er vigtigt at få hjælp

Hvis selvskade bliver en måde at takle vanskeligheder på, får det sit eget liv. Med tiden vil man opleve, at man selvskader oftere og oftere, og at den skade man påfører sig selv, må intensiveres for at opnå den samme effekt. Det bliver altså en ond cirkel, som kan blive sværere og sværere at bryde ud af uden hjælp fra andre.

Tvangstanker er gentagne uønskede tanker, som er påtrængende ideer eller billeder, der kommer igen og igen, og som du oplever umulige at slippe af med. Tankerne går ofte ud på, at noget ubehageligt vil ske for dig selv eller andre, du holder af. Det kan føles ubehageligt, irriterende, underligt eller pinligt. 

Tvangshandlinger er ufrivillige handlinger, som du følger dig tvungent til at gentage igen og igen. Handlingerne kan være meget svære at lade være med, selv om du prøver. Du kan føle dig bange, bekymret, vred, frustreret eller ked af det, indtil du har udført handlingerne.

Mange kan genkende at have grader af ovenstående, men hvis du eller dit barn oplever, at det fylder meget, eller at det gør det svært at opretholde en normal hverdag, bør i overveje at søge hjælp.